Definition
Adaptiv blokstørrelse er en mekanisme på konsensusniveau, der gør det muligt for den maksimale størrelse på en blok i en distribueret kæde (blockchain) at variere over tid i stedet for at være fast. Justeringen styres af protokolregler, som typisk tager udgangspunkt i nylig netværksaktivitet, såsom transaktionsvolumen eller historisk udnyttelse af blokke. Ved at lade grænsen for blokstørrelse udvide eller indskrænke sig, sigter mekanismen mod at tilpasse blokkapaciteten til den faktiske efterspørgsel, samtidig med at den holder sig inden for sikkerheds- og propagationsbegrænsninger.
På protokolniveau definerer adaptiv blokstørrelse, hvor meget data en enkelt blok må indeholde på et givent tidspunkt. Det påvirker direkte gennemløbet, da større blokke kan indeholde flere transaktioner, mens mindre blokke begrænser kapaciteten. Mekanismen er adskilt fra selve blokken, som er den konkrete datastruktur med transaktioner og metadata; adaptiv blokstørrelse angiver kun de regler, der afgrænser dens maksimalt tilladte størrelse.
Kontekst og anvendelse
Adaptiv blokstørrelse bruges som en skaleringsmekanisme til at regulere kapaciteten i en distribueret kæde (blockchain) uden at låse sig fast på én enkelt, permanent grænse for blokstørrelse. Den er designet til at reagere på skiftende netværksforhold, såsom perioder med trængsel eller lav aktivitet, ved at justere den tilladte blokstørrelse i henhold til foruddefinerede formler eller governance-beslutninger, der er kodet ind i protokollen. Dette kan påvirke, hvor ofte blokke når deres kapacitetsgrænse, og hvor tit transaktioner må konkurrere om begrænset plads.
Fordi blokstørrelse påvirker kravene til netværksbåndbredde og tiden det tager at propagere blokke, har adaptiv blokstørrelse også betydning for decentralisering (decentralization) og node-deltagelse. Større tilladte blokke kan øge ressourcekravene til fulde noder, mens mindre grænser kan begrænse gennemløbet, selv når efterspørgslen er høj. I den sammenhæng fungerer mekanismen som et værktøj til afvejning i protokollen, der former, hvordan den distribuerede kæde (blockchain) balancerer transaktionskapacitet, sikkerhedsantagelser og deltagernes praktiske mulighed for at validere hver blok.